Der er to mænd i verden, der
bestandig krydser min vej,
den ene er ham jeg elsker,
den anden elsker mig.
Den ene er i en natlig drøm,
der bor i mit mørke sind,
den anden står ved mit hjertes dør,
jeg lukker ham aldrig ind.
Den ene gav mig et vårligt pust
af lykke der snart fór hen,
den anden gav mig hele sit liv
og fik aldrig en time igen.
Den ene bruser i blodets sang,
hvor elsker er ren og fri,
den anden er ét med den triste dag,
som drømmene drukner i.
Hver kvinde står mellem disse to,
forelsket, elsker og ren -
én gang hvert hundrede år kan det ske
de smelter sammen til én.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar